Dagen før den 20.12.
På grund af “Pia” besluttede vi os, at flyve til København, da færgefarten kunne blive temmelig udfordret. Det blev det ikke dyrere af, da vi jo skulle have parkere bilen 7 dage i lufthavnen, og det er ikke billigt. Så jeg skyndte mig at afbooke færge og parkering. Kørte i Bornholms Lufthavn for at købe flyvebilletter, det er nemmere end at gøre det on-line.
De var faktisk billige end færgen, benzin, bro og lufthavns parkering, da jeg er pensionist og Yulia har Studiekort.
Dag 1 den 21.12.
Vi skulle ikke så tidlig op, da flyet afgik kl 8:40 og ikke kl 6:30 som færgen. Ingen problemer med indtjekningen bortset fra, jeg var ved at tabe bukserne, da jeg tog mine seler af!
Flyet afgik 5 minutter før tid. De sidste 5-6 minutter inden landing i Kastrup var der en lidt voldsom turbulens. Men vi landede sikkert.
Fik hentet kufferten og så til indtjekning af den. Ja den, for vi har kun en stor kuffert med samt to kabine kufferter. Vi skulle jo til Torremolino’s sol og varme, så vi havde “pakket light”.
Gennem sikkerhedskontrollen, igen samme problem med mine bukser, men det gik.
Så blev klokken 10:30 og det var kaffetid. Vi havde godt nok 4 timer til vi skulle flyve igen, men hellere det end 1 minut for sent. Så nu nyder vi kaffen og freden, her er meget stille ved LaPlace.
Jeg blev lidt sultent, så jeg ville lige have en lille smule at spise, efter at have kigget lidt på mulighederne, blev det et stk smørrebrød med roastbeef. Da hun gav prisen gjorde jeg hende opmærksom på, at det ikke var hele koen jeg ville købe 🙂
Vi fik set lidt på diverse forretning, nok mest Yulia inden det blev tid til at gå til gaten
Vi kom afsted præcis som planlagt kl 14:20
Turen var ganske dejlig, specielt da solen skinnede da vi landede i Malaga og +18 grader. hvilken vi ikke har været forvent med gennem længere tid her på Bornholm. I lufthavnen blev vi mødt af vores taxa, som kørte os direkte til vores hotel Sol Torremolinos Don Pablo.
Vel ankommet, og efter indcheckning gik vi op på værelset, der var meget varmt så altandøren blev en straks åbnet. Åh nej sagde Yulia – der var noget der støjede ganske meget. Ned til reception, forklare problemet. Der kom en mand op ,og hørte det samme som os, så han kunne kun give os ret, men der var ikke noget at gøre ved det, det var airkonditionen der larmede. Så vi fik et værelse på anden side af gangen, her var der ingen støj, og her var der fuld havudsigt – ikke noget dårligt bytte.
Da vi have pakket ud gik vi en tur til centrum af Torremolinos, inden det blev tid til aftensmad.
Det var den helt store buffet med masser af lækker mad. Efter spisning gik vi i et lokalt supermarked på den anden side af gaden for at købe en dunk vand på 6,25 liter, så nu har vi nok til de næste par dage.
Vi hyggede lidt på altanen inden det blev sengetid.
Dagen i tal: 9.841 skridt, 7,3 km