Selvom I sikkert har set dette foto, så deler jeg det igen. Det gør jeg fordi jeg syntes jeg er sej. 🙂
Fordi om lørdagen var vi på Tilflyttertur med kommunen. Vi mødte 72 tilflytter op på Bispen, hvor bl.a. Borgmesteren sagde nogle bevingede og uddelte Borgerbrev til os alle, inden vi gik en 1½ time tur i Haderslev og derefter på bustur med diverse gåture. Vi spiste frokost på Gram Slot inden vi drak kaffe på havnen i Årøsund.
Det var en rigtig dejlig tur rundt i kommunen, vi så nogle steder vi senere vil tage nærmere i øjesyn…
Det var ikke så mange billeder jeg fik taget på turen, min brækkede lilletå gjorde så s*t*ns ondt, at jeg ikke fik taget billeder.
Et par stykker blev det dog til ved Gram Slot
Så dagen i går søndag var en “foden op dag” og ellers hygge på 1. klasse.
God aften til dig og pas godt på dig selv og dine – det gør vi nemlig.
I fredags måtte vi en tur til Tønder, da vores lokale møbel pusher ikke havde den reol vi ville have, så med Yulia bag rattet tog vi turen sydover midt på formiddagen. Det var en rigtig dejlig tur gennem, for os helt nye landskaber, en rigtig dejlig tur.
Vi fik købt reolen, læsset den i bilen, hvor efter Yulia sagde: “Vi skal ind til bageren på gågaden hvor vi drak kaffe og spiste kage sidst vi var her”. Så vi tog turen til torvet, hvor vi var så heldige at finde en ledig parkeringsplads, næsten lige ved siden af ham her
Vi gik i den rigtige retning på gågaden og fandt hurtigt GuldBageren i Vestergade 8. Vi købte hver en cafe latte og to kager til deling. Der er service på hos Bageren, da det købte bliver leveret til bordet man sætter sig ved, og i vores tilfælde samme bord som sidst oppe på 1. sal.
Vi fortsatte vores tur og vi kom lige forbi kirken som vi naturligvis måtte ind og se. Men først hilste vi på Broson som havde været præst i Tønder fra 1729 til 1757. Kirken var meget smuk.
Her nogle billeder fra det indre af kirken
Derfra kørte vi tilbage til Starup og udpakning og samling af bogreolen. Så var det her, det med at lilletåen er den del af kroppen, hvormed man kan finde et bordben blev bekræfte, knæk sagde det da den ramte, anden gang den sagde knæk, var da jeg satte den på plads – shit happens…
I den periode hvor Yulia har været her i Starup, har hun oplevet en masse ting. Hun var været ude og sejle på Dammen i Haderslev, hun har været til foredrag på Biblioteket/Bispen. Til orgelkoncert i Domkirken, på Museet.
Yulia har også mødt et par ældre kvinder på hendes ture rundt. Blandt andet Bodil som hun mødte til nedenstående foredrag. Bodil tilbød at køre Yulia hjem så hun var fri for at tage bussen. Det skete også til et senere foredrag hvor de rent tilfældigt mødtes igen.
Som du kan se har jeg en masse til gode, meeen det skal nok nås.
Vi har da også sammen oplevet en masse allerede. Vi har besøgt Hejsager strand, Genner Strand, kirken i Løjt Kirkby.
Til Ehlers Samlinger meldte jeg pas, keramik er ikke lige mig. Så jeg nød det gode vejr, efter jeg havde handlet lidt.
Yulia var også i Aabenraa til Jobdating i Sønderjyllands Hallen, jeg var bare var med som chauffør 🙂
Her havde hun en rigtig god snak med flere spændende personer, blandt andet en time snak med Erhvervschefen i Aabenraa. Inden denne dating gik vi en tur i Aabenraa, som var helt i Hallowens tegn
Så blev det tid til luftforandring. Efter knapt 18 år på Bornholm som Førder, på tålt ophold, var det på tide at finde noget nyt
Vi har længe talt om det, og specielt da Yulia blev færdiguddannet som Finansøkonom fra Copenhagen Business Academy i juni, uden det efterfølgende var hende muligt at få et job. Ligesom hendes 2 andre uddannelser heller ikke gav job på Bornholm, efter 7 år!
Da vi har gode relationer til Sønderjylland og specielt til Haderslev, var det det vi gjorde. Vi var på en sommertur hertil, for at finde en mulig bolig. Det fandt vi den sidste dag vi var her, i Haderslev. En hel ny rækkehus bebyggelse i Starup lige uden for Haderslev. Her reserverede vi et 95 kvm. enderækkehus. Tilbage på Bornholm talte vi meget det, lagde planer og budget. Så der gik ikke lang tid før vi skrev under på en lejekontrakt, med indflytning den 1. september. Vi måtte en tur til Starup den 29. august, da der var udlevering af nøgler den dag.
Vi blev her en lille uge, hvor vi sov på en par luftmadrasser 🙂 Vi havde bestilt lidt møbler forud, som jeg brugte dagene på at samle, så vi trods alt havde lidt vi kunne sidde ved.
Nu blev Hedebovej i Knudsker sagt op. Vi fandt flyttefirma og den 26. september kom flyttebilen. Men allerede den 19. september flyttede Yulia hertil, der skulle skabes kontakter, og så var der jo lige en samtale på Jobcentret der skulle klares. Efter en uge tog jeg til Bornholm for at klargøre til flyttebilen, og efterfølgende gøre lejligheden klar til Udflyttersyn den 17. oktober.
Da jeg så hvem der kom for at lave dette Udflyttersyn, kørte jeg straks væk, idet den pågældende person, har jeg haft flere sammenstød med. Han er en arrogant og overlegen person, hvilket jeg ikke er ene om at syntes i Møllegården. Jeg vidste der intet var at komme efter, lejemålet stod lige så flot som da jeg flyttede ind. Hvilket rapporten også gav udtryk for.
Jeg tog så færgen til Ystad og den lange tur til Starup for at flytte HJEM.
De gode relationer var som sagt også noget, der fik os til at vælge netop dette område, fordi mine 18 år på Bornholm IKKE havde givet mig noget Netværk overhovedet, jeg var jo Førder. Her i Sønderjylland har vi begge allerede før vi flyttede hertil (bare snakken om vi ville) givet os et dejligt stort netværk, der strækker sig lige fra Fredericia, over Ribe til Haderslev, Sønderborg, ja helt ned til Kruså. Vi føler nu begge to vi rigtig er kommet hjem.
Dagene går med at tømme flyttekasser og indrette vores nye dejlige varme bolig. Varme – fordi vi her selv kan bestemme om vi vil have varme på, hvilket vi ikke kunne i BO42 i Knudsker.
Vi har også haft tid til at se os omkring i det Sønderjyske, nå ja så var der jo lige en lørdag i sidste uge hvor jeg var inviteret til jagt på Lolland, nær Nakskov. Så turen gik til opsamling i Fredericia hos min gode ven Jørgen, og så ellers over Fyn til Spodsbjerg og færgen til Tårs.
Det var en rigtig dejlig dag på det flade Lolland sammen med 16 andre jægere. Jeg var så heldig(dygtig 🙂 ) at på ram på to gråænder.
Så blev det spisetid. Der blev serveret en dejlig sammenkogt ret med alt muligt lækkert tilbehør til. Efter spisning gik turen den modsatte vej og jeg var tilbage i Starup kl. 20:30 mætte af en dejlig dag og to gråænder klar til fryseren.
Vi har også været en tur på Den Gamle Grænsekro i Christiansfeldt, dels alene, men også senere sammen med to meget gode venner, Lisbeth og Torben.
Den er solgt og kører nu i Norge som almindelig repeater.
OZ0REH sælges fast pris 3.000 kr.
Udstyret er lavet af OZ5WU Michael, og består af en TP6725 duplex-radio, med sendeeffekt 12 w efter Procom duplexfilter, og TP strømforsyning,
Raspberry Pi komputer med 4GB SD kort, standard Debian og G4KLX programmer i ren tekst mode, og et DV-RPTR ver. 1 digitalt modem med 1.10e firmware.
Programmet i Raspbery Pi er bygget over G4KLX Jonathans ircDDB-program.
Se mere om dette under menu ‘Hvordan virker det egentligt?’ og undermenu
‘Raspberry Pi setup’ og ‘Raspberry Pi+DVRPTR’.
Dertil antenne, og modem, skal afhentes, sendes ikke pga vægt og størrelse(antenne)
Da Påsken nærmer sig, er det tid til at tænke på en opskrift på lammekølle. Opskriften du får her, er den jeg deltog med i “Danmarks Bedste Livret” hvor jeg gik videre til den Bornholmske finale. Finalen blev vundet af en professionel kok, hvilket vi andre deltagere fandt urimeligt….
Men her kommer opskriften:
Opskrift på Bornholmsk lammekølle m/tilbehør
Ingredienser:
1 stk. Hammerhus lammekølle eller Spælsaulammekølle, ca. 2 kg
1 dl hakket ramsløg(vild hvidløg) eller 2 fed hvidløg
Salt og peber
1 fl/karton tør hvidvin
½ liter oksebouillon
Tilbehør.
5 stk. gulerødder
2 stk. pastinak
2 stk. persillerod
2 spsk. Lehnsgård rapsolie
1 spsk. Kanel
½ tsk. salt
1 kg. Kartofler(gerne nye) evt. søde kartofler
1 kvist løvstikke
Tranebærkompot
340 g tranebær (1 pose) 180 g sukker 1½ dl vand saft og fintrevet skal af 1 ubehandlet appelsin.
Sauce.
Stegeskyen
Hvidvin efter smag(skal smager syrligt)
½ liter piskefløde
Maizenamel
Salt og hvid peber
Tilberedning:
Tænd oven på 220 grader
Befri lammekøllen for sener og så meget fedt som muligt.
Gnid den med salt og peber hele vejen rundt
Påfør den finthakket ramsløg(hvidløg)
Læg lammekøllen i en bradepande
Hæld ¼ liter oksebouillon ved lammekøllen
Sættes i ovnen i ca. 15 minutter til den er brun.
Skrue ned for varmen til 160 grader
Skal stege 45 min. pr kilo, brug evt. stegetermometer(65-72 grader)
Dryp lammekølle ofte med stegskyen, hæld evt. mere oksebouillon ved
Tag stegen ud og lade den hvile i minimum 20 minutter tildækket.
Kartoflerne ordnes alt efter hvilken slags der anvendes.
Løvstikken puttes i vandet sammen med kartoflerne som koges.
Skræl gulerødder, pastinak og persillerod
Skær dem i stave på ca. ½ x ½ x 5 cm
Læg dem i en skål, hæld olien over, sørg for olien fordeles godt
Drys kanel og salt over og fordel det godt.
Lægges i et ildfast fad.
Skal have ca. 15 minutter i ovnen, når lammekøllen hviler.
Skyl tranebærrene og gå dem efter for stilke og blade. Kom dem i en gryde sammen med sukker, vand, appelsinsaft og skal. Lad det koge sammen i 5-10 min til bærrene brister, og det begynder at koge sammen.
Stegeskyen sies og hældes i en gryde sammen med den resterende oksebouillon.
Den hældes ca. ½ liter piskefløde i og det hele koges godt sammen i ca. 10 minutter.
Saucen jævnes til en passende tykkelse(lidt tyk) og tilsmages med salt og hvid peber.
tegen skæres i skiver og anrettes på en fad sammen med de stegte grøntsager.
Kartofler hældes i passende skål og pyntes med et par kviste løvstikke
Saucen hældes i forvarmet sauceskål
Vinteren her på Bornholm har været utrolig våd, der står stadigvæk masser af vand på markerne, åerne er fulde af vand alle steder – dermed er der også masser af vand i Døndalsfaldet, Danmarks højeste vandfald ca. 20 m. højt
Vi gik en tur i Døndalen i søndags i det smukke vejr, jeg tog nogle billeder og en video, som du kan se herunder.
Jeg fik mit jagttegn omkring 1989, og jeg nød at gå på skydebanen, og de få jagter jeg kom på. Desværre slog livet en kolbøtte omkring år 2000 og jagten blev lagt på hylden.
I denne lidt turbulente tid have jeg ikke rigtig lyst, og mulighed for at gå på jagt. I begyndelsen af 00’erne begyndte jeg så at spille golf. Det krævede mindre end at gå på jagt. Da jeg så i 2007 flyttede til Bornholm blomstrede min golf. Desværre ikke så meget som jeg havde håbet, desuden begynde mit korpus at gøre ondt når jeg spillede.
Så sidste år fik en ny god ven (tak Jørgen), mig til at tage jagten op igen. Jeg har hele tiden haft to jagtgevær, en 12′ og en 16′ begge S/S geværer. Men min jagtriffel havde jeg solgt dengang. Så jeg måtte finde en ny/brugt riffel hvilket jeg fandt i Jylland. Fik søgt våbentilladelse, som tog 2½ måned før jeg fik.
I mellemtiden meldte jeg mig ind i Knudsker Jagtforening, hvilket jeg ikke har fortrudt. Har været på et par fællesjagt med hyggeligt samvær og en enkelt andejagt.
Endnu har Diane ikke tilsmilet mig, men det kommer.
Riflen kom og så skulle jeg have købt en lyddæmper, den blev købt, og her først i februar var jeg på skydebanen i Robbedal for at indskyde den. Det gik ganske udmærket når man tænker på, hvor mange år det er siden jeg har sidst skudt med en riffel.
Riflen er i øvrige af mærket SAVAGE Axis og en kaliber 30.06, altså samme kaliber jeg skød med i sin tid i Forsvaret, på de gode gamle Garandt gevær, altså en 7,62 mm patron. Jeg kan godt lide det smæk den giver. Det dæmpes dog noget af lyddæmperen, som er af mærker SUPERDOME, men man kan stadigvæk mærke der sker noget.
Så den står nu i våbenskabet et sted, og venter på lidt varmere vejr, hvor jeg vil tage på skydebanen for at træne, inden bukkejagten går ind den 16. maj. Her får jeg mulighed for at komme på bukkejagt i Pederske Plantage.
Dagen hvor det blev tid til at tage tilbage til det kolde Danmark. Vi har haft en forrygende dejlig og oplevelsesrig ferie på Costa del Sol. 7 herlige feriedage i hinandens selskab, snak med andre ferierejsende og lokale.
Vi blev hentes på vores hotel af taxa da kl. 9.50 og ca 20 minutter senere stod vi udenfor Malaga’s lufthavn. Vi gik straks til indtjekning af vores kuffert. Vi havde tjekket ind on-line inden vi kom til lufthavnen, så det var nemt at få afleveret kufferten.
Vi kom nemt igennem sikkerheds tjekket, uden seler, gik igennem den toldfrie for at orientere os lidt i lufthavnen. Da gaten kom op, gik dertil hvor vi ventede en ½ times før den åbnede. Afsted til tiden og landede 20 min før den beregnede tid i Kastrup.
Se nu lande vi kl. 15:50 og vi skulle videre med DAT til Bornholm kl. 16:00. Det siger sig selv at det kan ikke lade sig. Så vi havde valgt den næste afgang til Bornholm – og den var først kl 21:50, så vi havde 6 timer vi skulle bruge fornuftigt. Vi tjekkede vores kuffert ind, låste de to små inde i kuffertrum og så tog vi Metroen til Hovedbanegården, for at gå i Tivoli.
Det var en kold men også en smuk fornøjelse, så efter et par timer tog vi Metroen tilbage til Lufthavnen, hentede vores kabinekufferter. Vi havde tjekket ind on-line så det var bare at gå til Sikkerhedstjekket, som heller ikke denne gang gav problemer.
Vi fandt et hvor vi spise et let måltid, inden vi gik til gaten med et par caffe latte to go
Flyet til Bornholm kom afsted til tiden og vi var tilbage på Bornholm kl. 22:40, fik vores kuffert og så ud til bilen, fik lagt ind og da jeg så ville starte – nul strøm shit….
Nu har vi Toyota Vejhjælp, men alligevel gik der omkring 1 time før den kom, og gav batteriet et boost. Kørte en tur til Aakirkeby og tilbage for at få lidt strøm på.
Bilen skal nu til service for at de kan finde ud af, hvorfor den mistede strømme næsten totalt, i næste uge. Den er trods alt kun 1 år gammel så det burde ikke ske.
Tak fordi du læste om vores Juletur til Spanien 2023 og Godt Nytår