Solen går stadigvæk ned i vest

Og vi benytter enhver chance til at se det. Så hver eneste aften kører vi en tur til østkysten på skiftende strande og lokaliteter, for at nyde den friske havluft, fuglelivet, floraen og ikke minds en skøn solnedgang.

Disse billeder er fra i går aftes. I dag tog vi en tur i skoven lige syd for Rønne. Her kan man gå i skoven og samtidigt se Østersøen. Jeg var så betaget af skønheden, at jeg slet ikke fik taget nogle billeder. Julia der imod, fik taget en masse. Senere passerede vi en flok rideskole heste, de blev også foreviget.

Jeg ved ikke om du kender til Havfrisk Fisk konceptet. Det går ud på at man på deres hjemmeside www.havfriskfisk.dk kan udvælge såvel havne, som kuttere. Man kan se indtaste ens mobil nummer, og så får man en besked fra skipperen om, hvornår kutteren er i havn, og hvilke fisk man kan købe. Det benytter vi os meget af. I dag fik jeg købt en rigtig god torsk, så stor, at vi har mad til to dage, pris 30 kr. Som du kan forstå spiser vi meget fisk !!

Sådan så den ud hjemme på køkkenbordet.

I sidste uge købte vi en hel halv laks. Vi spiste lidt af den, og resten gravede jeg. Det er ikke sidste gang jeg gør.

Gravad laks

I forrige weekend var vi en tur på genbrugspladsen med affald fra museet. Blandt andet affaldsposter hvor folk har smidt madrester i. Det lugter ikke godt, så jeg skal ikke have dem ind i bilen. Det gør heller ikke så meget, for tager jeg bare “firmabilen” Det filmede Julia sådan her:

Jeg ved godt det lyder forkert, men lige nu kunne vi godt bruge et par nætter med regnvejr – alt er så tørt og landmændene begynder at blive betænkelige. I øvrigt bliver der ingen Sct. Hansbål nogle steder, da al afbrænding er blevet forbudt på hele øen.

 

Pas godt på dig selv og hinanden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *