Dag 7, den 27.12

Denne dag vidste vi på forhånd ville blive en meget spændende dag og måske den dag hvor vi fik den største oplevelse af alle.

Det var fordi vi skulle besøge Caminito del Rey, eller  på dansk Kongens Sti. Det har været en af verdens farligste stier, indtil 1901-05 hvor den blev renoveret og den er i dag en af Andalusiens største seværdigheder. Vi blev samlet op ved vores hotel kl 08:15 og så kørte vi en lille times tid hvor vi kom til den lille by Ardales. Her fik vi 1½ time på egen hånd. Byen lå med de stejleste  gader jeg nogensinde har gået på. Jeg sammenligner med Brødegade i Gudhjem. Jeg vil tro at du kan lægge mindst 10% mere til her.

Det var en meget smuk gammel by, og efter vi havde været HELT OPPE I KIRKEN, blev det tid til lidt vand og en kop cafe con Leche

Vi nåede så til stopstedet for Camonito’en og vi gik så sammen med vores guide et godt stykke til starten på Caminito del Rey.

Men først lidt om hvad er Caminito del Rey for en størrelse:

Når man står foran El Caminito del Rey i Ardales Nationalpark, en times køretur fra Malaga, er det absurd at tænke på, at hvad der for få år siden var en af verdens farligste klatre- og vandrestier, nu er en af de bedste vandreoplevelser for op til 1.100 turister om dagen. Over klipperne på den hårrejsende tur danser gribbene, og man er garanteret et adrenalinkick i særklasse på den gamle kongesti i El Chorro-kløften. Og alt imens man tilbagelægger små 8 kilometer, hvoraf de 3 kilometer er på smalle gangstier langs de 400 meter høje klippevægge, er man vidne til en fascinerende industrihistorie i vidunderlige omgivelser.

Dag 6 den 26.12.

Det blev lidt sent inden vi fik kastet “dynen” af os, så klokken var næsten 9 inden vi fik morgenmad. Vi tog direkte til jernbanestationen for at tage toget til Malaga. Sidste år  var der ting vi ikke rigtigt fik set, så vi måtte afsted igen. Det tog kun 20 min så var vi i Malaga.

Vi gik mod centrum ad gågaden med dens smukke juleudsmykning, og rigtig mange mennesker på gaden.

På vejen dertil fik vi lige hilst på H.C. Andersen igen.

Videre til “madgaden” hvor vi fandt en restaurant, ikke fordi vi var særlige sultne, men en lille kartoffel skinke omelet kan man altid spise.

Turen gik så til vores hovedmål, Malaga’s Katedral, et ganske enestående bygningsværk, såvel udvendig som indvendig, bedøm selv. Der var 12 Kapeller, det ene smukkere end det andet, de var indviet til hvert deres “helgen” blandt andet til Sct. Laurentius. Som Østerlars Rundkirke også er.

Så gik turen tilbage til jernbanestationen og videre med toget til Torremolinos.

På vejen dertil kom vi blandt forbi dette træ, navn ukendt!

Hjemme på hotellet blev det tid til kop cafe con leche og noget i små glas, hygge afslapning indtil aftensmaden skulle spises. Jeg er godt nok spændt på hvad vægten viser når vi er hjemme, jeg vejede mig inden vi tog afsted, da ved at sådan en tur nemt kan blive en plus 3-4 kg’s tur.

Dagen i tal: 9.382 skridt, 7,2 km.

Dag 5 den 25.12.

I dag fejres Julen i Spanien, så det betyder at en masse forretninger m.v. er lukket, dog ikke alt. Efter et dejligt morgenmåltid gik vi en tur til Centrum for at finde et Farmacia(Apotek) der havde åbent. De mange kilometer vi har gået har sat sig i mine ben og hofter, så jeg ville købe en tube Voltaren Forte. Som du sikkert ved, hvis du er lidt oppe i årene, så var det Nivea vi brugte som hudcrem som unge, i dag er det Voltaren. Her i Spanien hedder det Voltadol Forte. På vej tilbage ville vi finde Metro/Lokal stationen, da vi ville tage en tur til Malaga dagen efter. Vi fandt stationen og hvorledes man køber billetter, tidsplan m.v.

På turen gennem byen faldt vi over den mærkeligste butik jeg nogensinde har set, men nu har jeg heller aldrig været i Kina.

På vej tilbage til hotellet blev vi nødt til at stoppe op på en Café og nyde solen og en kop café con letche, eller på dansk Café Latte.

På vej tilbage gik vi en tur ned på strand promenaden, da vi ikke kunne have været i Spanien, uden at spise paella. Vi gik ind på den restaurant hvor vi spise dorade fisk sidste år vi var her, så vi vidste at maden var god.

Tilbage blev det lidt afslapning ved poolen i det skønneste solskinsvejr.

Ved 16:30 forsvandt solen bag nabo hotellet og det var tid til at vende tilbage til værelset for at gøre klar til aftenens Julemiddag.  Vi havde fået udleveret armbånd vi skulle have på til Julemiddagen, hvorfor vidste vi ikke. Men det fandt vi ud af, da vi ankom til restauranten. For alle der boede på hotellet med halvpension, var der drikkevarer ad libitum til julemiddagen.

Det betød også at der var et glas champagne til velkomst og fri drikkevarer, alle slags. Under middagen blev vores glas aldrig tømt, for tjenerne var hurtige til at fylde op, og da vi begyndte at tage dessert, blev der skænket champagne igen. Der udover var der levende underholdning af forskellige sangere og musikere

Plus at buffeten havde fået et ordentlig tak opad i kvalitet og nye retter. Så aftenen forløb over alt forventning, og næsten alle gæsterne havde taget det fine julemiddags tøj på, en rigtig hyggelig og dejlig aften. Det blev lidt sent inden vi kom i seng.

Dagen i tal: 9.586 skridt, 7,1 km

Dag 4 den 24.12

Dagen i dag er en helt normal dag i Spanien, da julen først fejres den 25.12. Så i dag har vi besluttet at finde det lokale julemarked, som vi har hørt om skulle finde sted i dag, og så ellers tilbringe dagen i solsengen ved svømmepølen når vi kom hjem til hotellet. Det er i hvert fald planen, men lad mig se om det kommer til at holde stik.

Planen kom ikke til at holde stik. Vi gik den lange tur ud til Markedspladsen, nabo til tyrefægter arenaen. Vi manglede omkring 100 meter, da vi mødte en mand, han fortalte os, at der ikke var noget marked i dag, så vi kunne godt vende om. Vi havde netop talt om, at der ikke var nogle mennesker og biler ved pladsen. Så vi vendte om og og gik tilbage til centrum, hvor vi satte os i solen og nød en kop cafe con leche. Men inden vi nåede så langt, fandt Yulia en lille lokal dametøjs forretning, hvor hun fandt en rigtig sød sweater lignede ting, så den gav jeg hende i julegave. Vi giver normalt ikke hinanden gaver, bare fordi det er en højtid, men vi gør det når vi har lyst og behov.

Tilbage til hotellet og tid til afslapning og solbadning i det skønne vejr. Yulia havde set noget tøj som hun måtte eje, så hun gik til byen igen og kom hjem med noget rigtigt lækkert tøj, også til mig, mens jeg nød solens varmende livgivende stråler.

Ellers nød vi dagen inden vi gik til spisning, i den meget store restaurant. Jeg har ikke talt hvor mange vi har været der, men på skiltet brandvæsenet har sat op kan jeg se, at der må være maks 250 mennesker i lokalet.

Hver dag kommer der nye ting i buffen så der er altid nye lækre ting, plus mange gengangere at vælge imellem.

I morgen fejres Julen her i Spanien, så vi er lidt spændte på hvad der vil være på menuen.

Vejret, ja det er jo ikke Dansk vinter/vådt koldt mørkt julevejr. Jeg har lige tjekket vores overvågningskameraer hjemme ind og ude, og der er helt mørkt i Knudsker her kl 16.45, i Torremolinos står solen stadigvæk højt på himlen også selv om månen er stået op, temperaturen er 18 grader, så vi er i de korte buksers land.

 

Dagen i tal: 8,390 skridt, 6,2 km

Dag 3 den 23.12.

Vi sov lidt længe i dag kan du sikkert forstå, efter de mange km i går. Efter morgenmaden gik turen til busstationer, på vej derop  valgte vi at tage den elevator der kører fra stranden og op til byen, i stedet for de mange trappetrin.

Bus 121 holdt hvor det var forventet, og vi blev som de første lukket ind, og snart var der afgang mod Mijas, Den Hvide By.

Der var ret mange stop, og der gik heller ikke lang tid før bussen var fuld. Efter 1 times kørsel ankom til Mijas og bussen tømtes.

Da vi havde været her sidste år, vidste vi lige præcis hvad vi ville se. Hestevognene og æselvognene var der stadigvæk.

Der var en masse juleshow på torvet med sang og musik, og solen var med os, da vi satte os på en restaurant for at nyde en kop cafe con leche, når ja der kom også lige to store glas med noget brunt væske i – som sidste år, det må være en tradition nu 🙂

Så gik vi ellers en tur rundt i byen, en af os besøgte tøjforretninger og souvenir butikker.

På det lille torv var der et rigtig Julemarked med et juletræ lavet af brugte plasticposer. Vi fik forbi tyrefægter arenaen og videre til den gamle smukke kirke.

Videre rund ved byens kommunekontor, og vi gik rundt oppe på den gamle bymur, hvor man får nogle fantastiske smukke udsigter,

inden vi fandt en god restaurant fordi vi havde besluttes os at spise frokost i dag. Vi fik en utrolig lækker Seabars med tilbehør og en kande Sangria. Jeg måtte have en god kop cafe con leche ovenpå den gode mad.

Mijas har også mange trapper, den her er en af de smukkere

Vi fortsatte vores tur rundt i byen, og da vi kom til det store torv mødte vi en buschauffør, som fortalte os at han om 10 minutter satte kursen mod Torremolinos, så vi kunne lige nå en tur på toilettet inden turen gik hjemad. Han har måtte genkende os! Ellers skulle vi have venter yderligere 35 minutter!

Vi var godt trætte da vi nåede hjem, også i bagdelen, da plasticsæderne i bussen ikke yder megen komfort. Således sluttede vores dag, efter aftensmaden og afslapning på værelses.

Dagen i tal: 8.390 skridt, 6,2 km

Dag 2 den 22.12.

Vi sov lidt længe i dag vågnede først op kl 7:30 efter en dejlig nats søvn. Vi var lidt spændte på hvad der var af morgenmad, lad mig med det samme sige, det var et overdådigt morgenbord, buffet som aftensmaden, der var alt hvad hjertet, øjet og maven, og lidt til kan begære. Der var varme retter, masser af morgenmads produkter, pålæg, oste, frugt og Sparkling Vin!

Vi gik efter morgenmaden en tur op i byen, fordi vores hotel ligger nede på stranden og vi tog de rigtig mange trapper op til byen. Som du kan se er byen rigtig flot julepyntet. Der er en masse appelsinrtræer med masser af frugt på, men lige en advarsel, SPIS DEM IKKE, de er hamrende sure, være end citroner. Jeg taler af erfaring fra sidste år. Spaniolerne bruger dem til at lave marmelade af.

Vi måtte have kop latte og nyde stemningen i byen. På vej tilbage mødte vi to af Yulia’s landsmænd, som bor i Torremolinos, så Yulia havde mange spørgsmål bl.a. om et lokalt julemarked vi havde hørt om. Mere om det en anden dag.

Hjemme på hotellet blev der klædt om til badetøj og så ellers ned til svømmepølen, og på langs i et par solsenge. Yulia fik nok sol, og gik en tur ned på stranden som kun ligger 50 meter væk, på vej der ned gik hun fordi en Pub. Da hun kom tilbage, fortalte hun mig om denne pub, så gik vi på hotellet og klædte om, fordi vi måtte da lige nyde en lokal øl, og stemningen på Strand Pubben.

Vi gik så langs stranden meget langt væk, ud til alle de vilde katte, som vi også så sidste år.

 

Videre op i byen ad rigtig mange trappen. Her indsnusede vi den lokale atmosfære og kiggede lidt på forretninger! Yulia købte også et stykke tøj! inden turen gik mod hoteller og lidt afslapning på vores værelse, inden det blev tid til omklædning og aftensmad.

Efter aftensmaden gik vi en tur tilbage til bymidten, men inden vi nåede helt op kom vi forbi den juleudstilling ved den store minigolfbane.

Op igennem gågaden med er par stop i tøjforretningen m.v. På gågaden var der opsat en statuen af en sølv mand statue, indtil han skiftede stilling, han var rigtig god.

Nå ja Cannabis forretningen ligger der stadigvæk, men det var nu ikke den vi gik efter, men byens rutebilstation, som vi også fandt. Vi ville nemlig lørdag tage bussen til Mijas, Den Hvide By, 1 times buskørsel fra Torremolinos.

Da vi kom tilbage til hotellet var der linet op til Flamenco Show. Vi fik et bord helt ved scenen og vi nød den 45 minutter lange show, inden sengen for alvor kaldte på os. Det havde været en lang og begivenhedsrig dag.

Dagen i tal: 16.170 skridt, 11,9 km, så sengen var så dejlig

Dagen før den 20.12.

På grund af “Pia” besluttede vi os, at flyve til København, da færgefarten kunne blive temmelig udfordret. Det blev det ikke dyrere af, da vi jo skulle have parkere bilen 7 dage i lufthavnen, og det er ikke billigt. Så jeg skyndte mig at afbooke færge og parkering. Kørte i Bornholms Lufthavn for at købe flyvebilletter, det er nemmere end at gøre det on-line.
De var faktisk billige end færgen, benzin, bro og lufthavns parkering, da jeg er pensionist og Yulia har Studiekort.

Dag 1 den 21.12.

Vi skulle ikke så tidlig op, da flyet afgik kl 8:40 og ikke kl 6:30 som færgen. Ingen problemer med indtjekningen bortset fra, jeg var ved at tabe bukserne, da jeg tog mine seler af!
Flyet afgik 5 minutter før tid. De sidste 5-6 minutter inden landing i Kastrup var der en lidt voldsom turbulens. Men vi landede sikkert.

Fik hentet kufferten og så til indtjekning af den. Ja den, for vi har kun en stor kuffert med samt to kabine kufferter. Vi skulle jo til Torremolino’s sol og varme, så vi havde “pakket light”.

Gennem sikkerhedskontrollen, igen samme problem med mine bukser, men det gik.

Så blev klokken 10:30 og det var kaffetid. Vi havde godt nok 4 timer til vi skulle flyve igen, men hellere det end 1 minut for sent. Så nu nyder vi kaffen og freden, her er meget stille ved LaPlace.

Jeg blev lidt sultent, så jeg ville lige have en lille smule at spise, efter at have kigget lidt på mulighederne, blev det et stk smørrebrød med roastbeef. Da hun gav prisen gjorde jeg hende opmærksom på, at det ikke var hele koen jeg ville købe 🙂

Vi fik set lidt på diverse forretning, nok mest Yulia inden det blev tid til at gå til gaten

Vi kom afsted præcis som planlagt kl 14:20

Turen var ganske dejlig, specielt da solen skinnede da vi landede i Malaga og +18 grader. hvilken vi ikke har været forvent med gennem længere tid her på Bornholm. I lufthavnen blev vi mødt af vores taxa, som kørte os direkte til vores hotel Sol Torremolinos Don Pablo.

Vel ankommet, og efter indcheckning gik vi op på værelset, der var meget varmt så altandøren blev en straks åbnet. Åh nej sagde Yulia – der var noget der støjede ganske meget. Ned til reception, forklare problemet. Der kom en mand op ,og hørte det samme som os, så han kunne kun give os ret, men der var ikke noget at gøre ved det, det var airkonditionen der larmede. Så vi fik et værelse på anden side af gangen, her var der ingen støj, og her var der fuld havudsigt – ikke noget dårligt bytte.

Da vi have pakket ud gik vi en tur til centrum af Torremolinos, inden det blev tid til aftensmad.

Det var den helt store buffet med masser af lækker mad. Efter spisning gik vi i et lokalt supermarked på den anden side af gaden for at købe en dunk vand på 6,25 liter, så nu har vi nok til de næste par dage.

Vi hyggede lidt på altanen inden det blev sengetid.

Dagen i  tal: 9.841 skridt, 7,3 km

Den 28 oktober 2020 blev jeg bortvist fra Bornholms Forsvarsmuseum denne historie kender du kun fra det medierne skrev, efter en Pressemeddelelse som museets formand havde udsendt til de Bornholmske medier. Denne var IKKE sandheden, så den får du her.

Den 17. februar 2023, altså næsten 2½ år efter jeg blev bortvist kunne du i Bornholms Tidende læse en artikel. Den er bygget på et interview  Tidende lavede den 14. februar 2023 med mig. Tidende valgte så  at skrive om MIN sag nu, da den sag POLITIET havde anlagt mod Forsvarsmuseet var afholdt, og hvor jeg i øvrigt var indkaldt som vidne for netop Politiet.

Vedrørende sagen om min bortvisning fra Bornholms Forsvarsmuseum

Denne sag som tog sin begyndelse den 28.10.2020 hvor en enig Bestyrelse for Kastellets Venner – støtteforening bag Bornholms Forsvarsmuseum, med øjeblikkelig virkning bortviste mig som Museumsleder.

På en måde kom det ikke bag på mig, da jeg jo godt kunne høre og mærke at formanden ikke brød sig om mig. Det kan der være, og det var der mange årsager til. Men alligevel blev jeg overrasker over det, da det skete, og det der overraskede mig mest, var argumenterne for at jeg blev bortvist.

Jeg henvendte mig naturligvis dagen efter bortvisningen til min fagforening, Ledernes Hovedorganisation med den modtagne bortvisning. Det skal lige tilføjes at museet ikke troede/vidste jeg var medlem af en fagforening.

Sammen med en advokat gennemgik jeg bortvisningen punkt for punkt. Jeg kunne ikke rigtig genkende de begrundelser, der var blevet brugt i bortvisningen. Her en gennemgang med mine kommentarer:

 

De skriver: at jeg har udtalt mig til medierne på trods af forbud derom, oven i købet to gange.

Mit svar: Nej, jeg blev spurgt om jeg ville udtale(Våbensagen), dertil svarede jeg at det måtte jeg ikke for Formanden og Politiet, så det gjorde jeg ikke. At artiklen blev bragt to gange betyder ikke, at jeg har udtalt mig to gange. I øvrigt blev det på et FU møde tidligere på året vedtaget, at jeg godt måtte udtale mig til Pressen, jeg skulle bare informere Formanden. Sjovt nok stod denne vedtagelse fra FU mødet ikke, i det referat der blev udsendt efter mødet.

De skriver: Stigende grad af illoyalitet overfor Bestyrelsen og Forretningsudvalg og et enkelt medlem

Mit svar: Et postulat som jeg ikke kan nikke genkendende til, og heller ikke har fået nogen eksempler på hvornår det er sket. Tror måske nok de mener, at det er når jeg giver min mening til kende, og ikke siger hvad de mener jeg skal sige og mene. Jeg formoder det der menes er, at i forbindelse med opsætningen af Løjtnant Anker udstillingen. Her havde medlemmet af Forretningsudvalget fået fremstillet nogle meget dyre plakater, hvilket jeg protesterede over, inden de blev fremstillet, da de var alt for dyre. Desuden påpegede jeg da plakaterne kom, at på plakaten med billedet af Anker kiggede han den forkerte vej, nemlig væk fra teksten. Efter 20 år i mediebranchen ved jeg nok hvordan man laver den slags, men det unge medlem vidste bedre, og i øvrigt kunne man ikke vende billedet, sagde han, som var et fotografi af et billede, fortalte han til Forretningsudvalgsmødet.

Sikke noget vrøvl, det tager ca. 15 sekunder at gøre det, hvor de 10 sekunder er for at åbne et gratis program, der kan gøre det. Hvilket jeg gerne ville vise dem, men de var ikke interesseret.

Skal så lige tilføje at der også senere blevet lavet en engelsk sproget udgave af Anker plakaten, og sørme om ikke Anker kiggede den rigtig vej.

Dette må være medvirken til at jeg var illoyal og konfliktsøgende, som der stod i bortvisningen, ellers kender jeg ikke andre eksempler.

De skriver: At jeg har tilsidesat mine arbejdspligter som beskrevet i min kontrakt, og som jeg løbende er blevet gjort opmærksom på.

Mit svar: Jeg ved ikke rigtig hvad der menes med dette og det er da heller ikke oplyst præcis hvad de mener, men jeg kan gætte, at det er de to påtaler, som ikke er advarsler, Formanden har givet mig for at der skulle være beskidt på museet. Ja det har der været, når han kommer og kører en finger herover et trappetrin op til 1. sal sidst på eftermiddagen når over 100 gæster har gået op og ned ad trappen. Jeg mødte ind mindst en time før åbningstid hver dag, hvor jeg foretog rengøring inden der blev lukket op, så beskidt nej.

Der kunne han jo som Formand for støtteforeningen have tilbudt at jeg fik hjælp til rengøringen, men næh nej, det skete ikke.

Det næste kunne være, at han sagde at der var rodet på mit kontor. Ja MIT kontor, når der ligger 10-15 genstande der er indleveret til museet på mit mødebord, mens jeg dokumenterer hvad det er, indskriver dem i databasen og giver dem nummer. Så ser der rodet ud, men som jeg fortalte ham oven i købet to gange, ”Så er mit kontor og mødelokalet ikke et Bo Bedre hjem, men en arbejdsplads”. Tingene kom naturligvis på depot når jeg var færdig med dem.

Dernæst at jeg skulle have lukket min arbejdstelefon efter sidste åbningsdag. Vrøvl. Jeg var sygemeldt på grund af stress efter al den hetz, der var kørt på mig i hele sæsonen, hvilket Formanden havde fået besked om at jeg sygemeldte mig. Og nej telefonen blev ikke lukket. Jeg meddelte ham samtidigt, at jeg omstillede den til hans mobiltelefon nummer, hvilket han bekræftede.

Ligeledes skulle jeg havde frameldt mig som systemansvarlig på museets alarmeringsliste hos alarmfirmaet G4S. Igen en gang vrøvl, jeg har ikke frameldt meldt mig den 20.8. som systemansvarlig, men blot sat mig i bero da jeg ikke var tilstede på Bornholm, derfor jeg kan jo ikke tage på museet ved alarm opkald fra G4S. Dette skete et par gange når jeg ikke var på øen.
Listen består af tre personer i alarmerings række, med Museumslederen som nr. 1. Formanden som nr. 2 og Næstformanden som nr. 3. En plan der har eksisteret altid, og som de begge var bekendt med. Det vil sige, at når jeg ikke var til rådighed hvilket altid blev meddelt G4S og de to andre, skulle G4S blot skulle ringe til nr. 2 på listen, og eventuelt nr. 3. Altså igen en løgn.

Til sidst trues jeg med en Politianmeldelse hvis jeg ikke afleveret de genstande jeg har, der tilhører museet, inden for 2 døgn, hvilket skete dagen efter jeg fik brevet og 1 døgn før fristen. En ret voldsom trussel syntes jeg nok. Det var blandt andet med hensyn til koderne til alarmsystemet, som de i øvrigt kendte begge to(Formand og Næstformand) hvilket der her ikke gives udtryk for, hvilket de gjorde. Den nye hovedkode valgte Formanden i øvrigt selv.

Min fagforening fremsendte derfor et brev til Formanden med krav om dokumentation for de påstande, der lå til grund for min bortvisning. Først efter at der var blevet rykket et par gange, kom der er brev fra ham. Ikke ligefrem en dokumentation, men blot en gentagelse af de påstande der stod i bortvisningen, som i øvrigt også indeholdt et krav om jeg skulle betale et meget stort beløb til museet, for noget som jeg ikke anede hvad var. Altså slet ingen dokumentation, som min advokat bad om. Dette frafaldt museet også senere.

I begyndelsen af juni 2022 meddelte museets advokat, at man bad om udsættelse af den planlagte retssag, idet der var en Politiundersøgelse i gang. Vi fik ikke at vide hvad denne Politiundersøgelse gik ud på. Det kom midt i juli, hvor jeg blev indkaldt til afhøring på Rønne Politistation. Jeg mødte op sammen med min Bornholmske advokat. Afhøringen var fordi Forsvarsmuseet havde indgivet en anmeldelse mod mig, for underslæb overfor museet.

Det gik ud på, at jeg havde brugt museets Visa kort til private indkøb i 36 tilfælde, som jeg ikke havde ret til, udtalte de sig om i anmeldelsen.
Efterhånden som afhøring skred frem, var det klar for både mig og min advokat, at den anmeldelse intet havde på sig, men blot var rent og skær hævnakt.

Det var korrekt, at jeg nogle gange ved en fejl havde fået brugt museets Visa kort, men jeg opdagede straks selv fejltagelsen, og alle beløb blev tilbagebetalt straks. Men alligevel fastholdt man, at der var tale om underslæb, beløbet de nævnte var omkring 7.900 kr.

Årsagen til forvekslingen af Visa kortene var, at mit private Visa kort var fra samme bank som museets, og fuldstændig identisk i udseende, og ikke nok med det, pinkoden var på de 3 første cifre i fuldstændig samme rækkefølge, kun det 4. var anderledes (Et 4-tal og et 9-tal) Så derfor mærkede jeg museets kort, da jeg fandt ud af hvad der var sket, så jeg ikke kunne tage fejl mere. Hvilket heller ikke skete.

I andre tilfælde var det indkøb af varer til museet, dels til Sortkrudtskytterne når de kom og afholdt sortkrudt demonstration, men også til de mange frivillige jeg havde på museet og til diverse møder. Som sagt var alt budgetteret, og alle indkøbt holdt sig indenfor rammerne af det budget jeg som Museumsleder havde til rådighed.

En af de sjovere ting var, at man sagde jeg ikke havde lov til at indkøbe hele kaffebønner, formentlig underforstået, at de nok var til mig selv privat. Nu er det jo bare sådan, at i billetsalget på museet, står en kaffeautomat der blev brugt til at lave diverse kaffer, som museets gæster kan købe, og denne kaffeautomat bruger hele kaffebønner.

En lille uge efter afhøringen kom efterforskerens skriftlige afhørings rapport, hvortil jeg i samarbejde med min advokat, havde nogle få misforståelser.

Den 12. september kom afgørelse fra Anklagemyndigheden på Bornholm og afgørelse var klokkeklar:

”Vi er nået frem til, at det ikke kan bevises ved en domstol, at du har begået underslæb”.

”Det betyder, at der ikke bliver rejst nogen straffesag mod dig”.

Nej naturligvis ikke, da jeg intet ulovligt havde begået, men rart nok at også Politiets Anklager kunne se det.

Herefter blev så Bortvisningssagen startet op igen den 29. november hvor min fagforenings advokat modtag mail fra museeta advokat hvori han tilbyder et forlig, for at lukke sagen. Det fandt vi ikke godt nok, hvilket advokaten blev orienteret om den 30. november. Derfor blev der fremsendt et nyt forslag til forlig til advokaten.

Det forslag accepterede Advokaten  på Kastellets Venner, støtteforening for Forsvarsmuseets vegne den 1.12. hvormed sagen blev lukket, og retsmødet i marts måned aflyst.

Jeg fik nøjagtigt det, min fagforenings advokat var kommet frem til, jeg ville have fået ved en dom i Byretten, hvor Forsvarsmuseet øjensynligt ikke ønskede at komme, da de så formentligt var blevet dømt. Dette ændrer dog ikke på det faktum, at min bortvisning var ulovlig, idet der i aftalen ligger et beløb som erstatning efter lovens ord om ulovlig bortvisning, og den udbetales efter Ligningslovens § 7u.

 Seneste nyt.
Anklagemyndigheden på Bornholm har indledt en Straffesag mod Forsvarsmuset for ulovlig besiddelse og opbevaring af våben. Hvilket i den grad fjerner fokus fra mig, som Forsvarsmuseet ellers forsøgte at ramme mig med, i den Pressemeddelelse som J.P. Christoffersson udsendte den 29.10. 2020. Så det lykkedes dem ikke at kaste skylden på mig.

Jeg syntes nok at denne anklage mod Forsvarsmuseet sætter dem i en rigtig dårlig situation, da de helt klart har brugt mig som prygelknabe, for at redde deres eget skind.

Jeg skal så lige tilføje, at jeg ikke er i Anklagebænken, da jeg er indkaldt som Politiets vidne til retsmødet den 24. januar 2023. Dette retsmøde blev som bekendt udsat 2 uger pga sygdom hos et andet vidne.

Retsmødet har været afholdt og man kan læse referat derfra i diverse medier. Der afsiges dom den 21.2.2023 kl. 13:00.

Anklagemyndigheden kræver en bøde på 75.000 kr. Forsvaren frifindelse eller 10.000 kr. i bøde.

OPDATERING

Så blev dommer afsagt i Retten på Bornholm i dag den 21.2.2023

Læs om dommer her på dette link  DOMMEN som Bornholms Tidende beskriver den.

 

Så det skulle vist være slået fast med syvtommer søm, at jeg INTET har med våbensagerne der kørte på Forsvarsmuseet at gøre , og at jeg blev ULOVLIGT bortvist som Museumsleder.

 

Som jeg tidligere har skrevet er min lyst til at skrive blog dæmpet en hel del, pga de ting jeg har været udsat for. Lige nu afventer jeg en retssag, som modparten gang på gang får udskudt, formentlig i den tro at den ikke bliver til noget – men tror mig det gør den.

Nå tilbage til noget positivt, Yulia og jeg tog en uge til Gran Canaria fra den 14. – 21. april. Det gjorde vi fordi vi trængte til at komme væk, men også fordi vi kunne flyve direkte fra Rønne til Las Palmas. Det betyder en mindre udgift på mindst 1500 kr. til færge, benzin og overnatning i København.

Så dem brugte vi på at leje bil på Gran Canaria, og så var der endda overskud 🙂

Men som sagt, vi tog afsted den 14. april fra Rønne. Desværre var det meget tåget den morgen. Flyet vi skulle med kom fra Malmø og pga tågen landede den 1 time senere end beregnet

Så tåget var det

Her er flyets rundtur over lufthavnen

Med 1 times forsinkelse kom vi afsted, efter vi fik serveret kaffe og kaffe i ventetiden. Vi var 212 personer fra Bornholm, så flyet var næsten fyldt op.

Kursen blev sat mod Las Palmas

Nå man flyver i 5½ time, så skal man lige strække ben ind imellem

Vi nåede Gran Canaria i god behold, tog mundbind på, det var stadigvæk et krav når man ophold sig indendørs på offentlige steder.Til gengæld var der ingen der ville se vores Internationale Coronapas, så vi kom hurtigt igennem lufthavnen og ud i den bus vi skulle med til Playa del Inglés.

Klar til afgang

Temperaturen var ret så behagelig, som det kan set på denne billede, 24 grader. Vores hotel ses i bunden af billedet, Plays del Sol hed det. Det var et lejlighedshotel uden børn. Derfor valgte vi dette sted, da vi ikke orker skrigende børn når vi er på ferie. Yulia har også nok af dem i hverdagen i hendes job i Svaneke

Udsigten fra vores værelse var helt ok

Efter at have pakket ud og taget sommertøj på, gik vi en tur ned til stranden. Yulia havde taget bikinien med, men desværre blæste det en del, så vandet var blandet godt op med sand, så det blev bare til et fod bad

Palmerne stod tæt og i alle størrelser

Det blev også lige til lidt afslapning på vores balkon inden vi gik i byen for at spise aftensmad

Vi havde fået anbefalet en tapas bar ikke ret langt fra hotellet, så der gik vi til. Den lignede en spansk kopi af det tidligere Værftet i Sandvig. Værten var utrolig meget snakkende og venlig. Da vi fik vores tapas fandt vi ud af hans venlig var et forsøg på at dække over en ikke særlig original og god tapas. Sangriaen fejlede ikke noget 🙂

 

Her skulle jeg så have fortsat med resten af turen, men desværre påvirkede det mig ganske voldsom det formanden for Forsvarsmuseet udsatte mig for. Løgne, fordrejelser og en slem hetz som jeg blev udsat for. Derfor afslutter jeg denne opdatering af vores forårsferie nu, som jeg startede på straks da vi kom hjem for 9 måneder siden.

I stedet for får du den sande historie om min Bortvisning fra Bornholms Forsvarsmuseum i mit næste indlæg.

Og nej jeg vil ikke fortælle hvad jeg hentyder til. Det skal være en overraskelse.

Ellers går dagene på raske fjed, vi har nok at se til i det daglige, Yulia læser stadigvæk dansk og hun bliver bedre og bedre. Jeg hygger mig som hjemmegående husfar – og så spiller jeg golf med min makker Cai.

Vi går også vores daglige ture p.t. mest på Antoinette stranden om eftermiddagen, da solen så er på der.

På lørdag skal vi til 70 års fødselsdag hos Marianne og det glæder vi os til.

Vores nabo fortalte i går – det vil sige de spurgte om de kunne låne nogle stole hos meget snart, at de har nemlig guldbryllup så her ville de da meget gerne se os.

Jeg har lånt en bog på biblioteket, burde eje den, men syntes den er alt for dyr og da den er pakket ind plastic så man ikke lige kan tage en kigger, blev det et lån. Godt jeg ikke købte den, for magen til møg skal man lede længe efter. Den hedder “Bornholm i krig og fred” Så jeg gik ud fra at det var alt om Bornholm, og gerne en masse jeg ikke vidste i forvejen. Jeg mener forfatteren har brugt 6 år på at skrive den. Det var det måske også men efter at have læst 44 af de 448 side! stoppede jeg. For det første stod der intet om Bornholm for det andet var der flere faktuelle fejl. Den værste var nok at bogens forfatter i en billedtekst af Magasinbygningen på Forsvarsmuseet kalder bygningen for Kastellet. Det er ikke rigtigt, Kastellet er det Mantellotårn bag ved Magasinet.

Her var det kæden hoppede helt af, forfatteren har nemlig selv været Museumsleder på Forsvarsmuseet, det var ham jeg afløste.

Jeg tog dog nogle stikprøver igennem hele bogen for at finde noget nyt også om Bornholm. Lad det være sagt med det samme – det fandt jeg absolut ikke. Det var gammel vin på nye flasker. Du kan så måske forstå hvorfor bogen var pakket ind i plastic !!!

Pas god på dig selv og hinanden – det gør vi