Fredags bar

Så blev Yulia’s to første klasser på E-learning klaret. Det gav en masse arbejde, dels fordi det er nyt for hende, at være på lærer-siden, men også fordi Lectio Portalen er ny for hende. Nu er der bare 56 besvarelser der skal rettes i løbet af weekenden/Påsken, inden det går løs med den 3. klasse efter Påske, og nye opgaver til alle tre klasser.

Desværre var der ingen E-learning Fredagsbar, sammen med de studerende, så jeg forslog at den klarede vi da bare alene her på Hedebovej 😉  Så det gjorde vi….

Jeg lavede regnskabet for marts måned færdig for museet, så nu kan jeg også holde Påskeferie.

Natten til fredag stormede det en ½ pelikan, så jeg måtte ud og rejse papircontaineren, og samle lidt papir sammen. Midt på dagen blæste det stadigvæk meget, men solen var fremme og temperaturen lå på 9 grader. Så efter formiddagens strabadser tog vi  en tur til Robbedale og en god gåtur. Det blev naturligvis til billeder derfra også

På vej ind i skoven lidt på skyggesiden
Dette træ er lidt specielt, så det skulle fotograferes
Videre i solen men også lidt blæst

I sidste uge var vi i samme område, og her fandt vi en Hercules myreture. De er Danmarks største myrer, og lidt sjældne. Sandelig om vi ikke i dag fandt en anden myreture, noget større en den første

Der var meget liv i tuen.

Hjem til frokost og mere kontorarbejde for os begge to, men også lidt eftermiddags hygge. Sidst på eftermiddag tog vi en tur til Teglkås for at nyde solen og Østersøen, og jeg skal love for at den gav os noget at kigge på. De skønne bølger tæt på stranden var mellem 1½ og 2 meter, men se selv

1½ til 2 meter høje bølger og meget larmende

Da vi kørte derfra, det vil sige jeg kørte, Yulia gik næsten hele vejen tilbage til Hellig Peder, og det blev til mange billeder.

Jeg holdt stand i bilen, den skulle jo med tilbage 🙂

En måtte jo køre….

Hjemme igen blev det tid til aftenmad, og Yulia fik flere telefonopkald fra veninderne i Moskva, som i øvrigt er lukket fuldstændigt ned. Det er kun tilladt at forlade eget hjem, for at gå over gaden med affald, og gå nærmeste vej til købmanden. Har du hund, må du kun gå maks 100 m fra egen gadedør, alt andet er forbudt. Så der er virkelig lukket helt ned.

Aften-sofa-hygge-og-tidligt-i-seng

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

#hercules #myrer #fredagsbar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *